ca. 1601 - 1660 (56 år)
-
| Navn |
Jens (Lauersen) Andersen |
| Fødsel |
ca. 1601 |
Klotrup, Fjelsø S, Viborg A. DK |
| Køn |
Mand |
| Død |
ml. 1657 og 1660 |
Glerup, Vester Bølle, Viborg A. DK |
| Person-ID |
I3185 |
Slægterne Brink og Olesen |
| Sidst ændret |
16 feb. 2024 |
| Far |
Anders Jensen Skriver, f. ca. 1550, Søndergaard, store Thorup, Ulbjerg S, Viborg A. DK. d. 1620, 70 år, Vestergaard, Klostrup, Fjelsø S, Viborg A. DK |
| Mor |
Inger Jensdatter, f. ca. 1565, Aarupgaard, Vognsild, Aalborg A.dk d. 1610, Klotrup, Fjelsø S, Viborg A. DK (Alder 45 år) |
| Familie-ID |
F1027 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie |
Kirsten Pedersdatter, f. før 1610, Aalestrup, Øster Bølle, Rinds S, Viborg A. DK. d. 1664.1681, Glerup, Vester Bølle, Viborg A. DK (Alder 71 år) |
| Ægteskab |
Senest 1629 |
| Børn |
| | 1. Byrial Jensen, f. 1631 Beregnet, Glerup, Vester Bølle, Viborg A. DK d. apr. 1710, Anneksgaarden, Alstrup, Gislum H, Aalborg A. DK  |
|
| Familie-ID |
F1026 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
14 apr. 2020 |
-
| Notater |
- Jens Andersen, kaldet Laursen, boede sammen med broderen af samme navn, men med tilnavnet Torup eller Taarup, fra omkring 1630 i Glerup i Vesterbølle sogn i den gård, der 1688 fik nr. 5 og senere blev en del af Stenild Mosegaard.
Jens Andersen (Laursen) blev født senest omkring 1600 i Klotrup i Fjelsø sogn og døde i 1650'erne - antagelig 1657/60, idet han 1650/51 nævnes blandt tiendeyderne1, ligesom han 1651 nævnes i indberetningen om gårde og bol2 samt i indberetningen 1657, men var død 1660, da enken nævnes i hovedskatten3. Han var søn af Anders Jensen (Skriver) og hustru Inger Jensdatter. Denne oplysning stammer fra herredsfoged Christen Sørensen Testrup, 1685-1761, der anførte det i sin Rinds Herreds Krønike fra 1730'erne4; herredsfogedens mors forældre var henholdsvis søster til Jens Andersen (Laursen) og bror til konen Kirsten.
Jens Andersen (Laursen) blev gift senest 1629 med Kirsten Pedersdatter, der var født senest 1610 (1592/1610) Aalestrup i Østerbølle sogn, hun - Kirsten Pedersdatter - nævnes som enke 1660, samt i matriklerne 1661-62 og 64, se nedenfor, men hendes dødsår kendes ikke; hun var død før kirkebogens begyndelse 1681. Hun var datter af Peder Byrialsen og hustru Mette Nielsdatter.
Børn
1. Anders Jensen, kaldet Laursen, født ca. 1629, død 1699 i Glerup, 70 år gl. Han døde ugift i gården i Glerup.
2. Byrial Jensen, født ca. 1632, ane 136/484.
3. Inger Jensdatter, født omkr. 1640 (1632/47), død 1694/1700. Gift senest 1665 med Niels Pedersen, født ca. 1629, død 1710, 81 år gl., fæster af gården Ø. Elkær Alstrup sogn.
4. Peder Jensen, kaldet Laursen, født ca. 1642, død 1700 i Glerup, 58 år gl., han overtog fødegården i Glerup, men døde ugift.
Jens Andersen (Laursen) må vel også have været far til den Inger Jensdatter, født ca. 1629, død 1699 i Glerup, 70 år gl.; hun nævnes nemlig som slegfred-søster til Anders og Peder Jensen (Laursen).
Jens Andersen, kaldet Laursen
Det første, der vides om brødrene i gården i Glerup er, at Jens Andersen i Glerup 28 september 16375 i Viborg udstedte et gældsbrev på 60 sldlr. til sin bror Jens Andersen ibidem, og samtidig skulle et tidligere udstedt dokument på 80 dlr. være død og magtes Iøst. De 60 dlr. var betaling for en broderlod, som Jens Andersen havde afkøbt sin bror, og dokumentet blev til vitterlighed underskrevet af Jens Vognsen i Glerup, Peder Munk i Bygum Jens Andersen ibidem og Byrial Andersen, barnefødt i Klotrup (de tre sidste vidner vel svogeren Peder Munk og brødrene Jens og Byrial, se under ane 136) .
Jens Andersen må senere have fortrudt dokumentets udstedelse, for den ældre bror fik 2. april 1638 dom over ham ved Rinds herredsting. Senere kom dommen for Viborg landsting, som 26. september samme år fulgte herredstingets afgørelse, at den ældste Jens Andersen burde beholde den andens 60 sldlr. efter brevet; den yngre Jens havde ellers hævdet, at dokumentet var udgivet i drukkenskab, ligesom han påtalte, at der nævnte broderlod ikke var nærmere beskrevet.
Ud fra dokumentet kan det ikke bestemmes, om det var Jens Laursen eller Jens Torup der udstedte det, men det sandsynligste er vist, at det var Jens Laursen, der havde afkøbt Jens Torup en broderlod.
I tiendelisten fra 1650/51nævnes, at Jens Laursen og Jens Torup (Thorup) tilsammen årligt svarede præsten 6 skpr. af kornsorterne rug, byg og havre, mens de i indberetningen 1651 nævnes som Jens Andersen og Jens Thorup i en halvgård under fru Kirsten Munk til Boller, altså Chr. IV's tidligere ægtefælle.
Hun nævnes også 1657 som ejer af gården, hvor Jens Laursen og Jens Torup boede. Men 1660 nævnet Jens Andersen Taarup som boende i gård med Kirsten Pedersdatter, altså broderens enke.
I matriklen 1661-626 nævnes Jens Andersen Torup og Jens Lauridsens enke sammen med (en tredie) Jens Andersen i en helgård i Glerup, hvoraf de selv og deres medarvinger ejede bondeskylden, mens herligheden tilhørte salig fru Kirsten Munks arvinger. Herlighedsafgiften bestod af 6 sk. leding, 2 pd. 9 mk. smør, 4 kander 3 potter honning og 8 mk. gæsteri, mens bondeskylden blev anført med 2 tdr. rug og 2 tdr. byg; den årlige udsæd var på 5 tdr. rug, 4 tdr. byg og 6 tdr. havre, og der kunne årligt slås 26 læs hø.
I matriklen 16647 var gården delt, idet den uvedkommende Jens Andersen , da blev anført i en gård for sig selv, mens Jens Thorup og (svigerinden) Kirsten Pedersdatter nævnes i deres halve jordegne gård, hvoraf der årligt skyldtes (svaredes) til bonden 1 td. rug og 1 td. byg, mens herlighedsejeren Hannibal Sehested (Kirsten Munks svigersøn) årligt skulle have 3 sk. leding, 1 pd. 3½ mk. smør, 2 kander, 1½ pot honning og 3½ mk. 4 sk. gæsteri.
Hannibal Sehested solgte senere herligheden af gården i Glerup, der blev betegnet som en halvgård. Ved skøde af 24. april 1682, læst 7. juni8, solgte Peder Pedersen i Gedsted til sin søstersøn Christen Nielsen i Fjelsø, herligheden af den ¼ gård, der beboedes af Jens Andersen Taarup; denne Christen Nielsen overtog senere driften af gårdsparten, hvor han nævnes 1688.
Herligheden af den ¼ gård, som efter Kirsten Pedersdatter blev overtaget af sønnen Anders Jensen og senere dennes bror Peder Jensen, begge kaldet Laursen, ejedes 1660'erne af Claus Seefeld til Visborggaard, der med pant i bl.a. denne rettighed udstedte en panteobligation til statholder Christoffer Gabel, hvis svigersøn grev Conrad Reventlow (storkansleren på Clausholm) i maj 1673, læst 4. juli 16749, ved udlæg i Seefelds gods overtog herligheden i Anders Jensens gård i Glerup med årlig 1½ skilling leding, ½ pd. 2¼ mk. smør, 1 kande 4 pægle honning og 30 sk. gæsteri.
Ved matrikuleringen 168810 fik gården, hvor Peder Jensen (Laursen) nævnes sammen med Christen Nielsen, nr. 5, og dens hartkorn blev forandret fra 3 tdr. 2 skpr. 3 fjdkr. 1 2/5 alb. til 7 tdr.1 skp. 3 fjdkr. 2 alb.; gårdens bondeskyld tilhørte salig Jens Andersen (Laursen)'s arvinger, mens herligheden var delt mellem Christen Nielsen og grev Reventlow og senere kgl. majestæt.
Sidst i 1600-tallet sad altså Peder Jensen (Laursen) og Christen Nielsen i hver sin halvdel af gård nr. 5 med hver 3 tdr. 4 skpr. 3 fjdkr. 2½ alb. hartkorn, hvoraf Christen Nielsen altså selv ejede både herligheden og senere også bondeskylden. - Disse forhold førte til en retssag, idet Christen Nielsen i Glerup ses at have indanket en dom af Rinds og Gislum herreders ting 22. april 1700 for Viborg Landsting 18. juni samme år11; dommen gik Peder Jensen (Laursen) imod, idet man ved skiftet 14. og 15. oktober 1700 12 efter ham fik oplyst, at afdøde stod i gæld til Christen Nielsen ifølge denne dom.
Skiftet efter afdøde Peder Jensen (Laursen), som boede og døde i Glerup, blev som nævnt afholdt 14. og 15. oktober 1700 efter en registreringsforretning af 15. september. - Arvingerne var broderen, den velagte dannemand Byrial Jensen (ane 68 og 484), boende i Alstrup, samt den dannemand Niels Pedersen (i) Elkærs afdøde hustru Inger Jensdatters efterladte 5 børn.
Aktiverne beløb sig til 380 rdlr. 2 mk. 15 sk. og passiverne til 75 rdlr. 2 mk., så der blev 305 rdlr. 15 sk. til deling mellem arvingerne, hvoraf broderen Byrial tilkom 203 rdlr. 2 mk. 10 sk. og søsteren Ingers børn 101 rdlr. 4 mk. 5 sk. til deling.
Blandt passiverne nævnes gæld til tjenestefolkene Christen Byrialsen og Anne Byrialsdatter, der begge må være børn af afdødes bror i Alstrup.
Anne Byrialsdatter, født ca. 1678, død 1757, blev gift 1701 med Jens Poulsen Dalsgaard, født ca. 1677, død 1752, der overtog gården i Glerup, hvor han nævnes 172413, da kancelliråd Kjærulf nævnes som herlighedsejer.
Men bondeskylden i gården ejede Jens Dalsgaard og senere sønnen Poul Jensen, 1704-1767, men denne måtte ved skøde af 9. maj 1758, læst 25. maj14, sælge bondeskylden til Anders Nielsen Stenild, der ved skøde af 1. maj 1757, læst 25. maj 175815, havde erhvervet sig herligheden i gården.
Poul Jensen døde som fattig aftægtsmand hos Anders Stenild, der blev ejer af hele gård nr. 5 på godt 7 tdr. hartkorn, der 179116 tilhørte sønnen Christen Andersen Stenild; gården er nu en del af Stenild Mosegaard i Glerup.
Noter:
1) Kirkers og præstekalds indtægter i Rinds herred 1650-51 i Viborg bispearkiv, C.2-86, fol.90-91.
2) Indberetninger om gårde og bol 1651 og 57 i Rinds herreds provstipakke 1643-1798 i Viborg bispearkiv, C.2-209.
3) Mandtalsregnskab på den til Sivert Brockenhuus indbetalte hovedskat til jul 1660 af Aalborg og Viborg stifter (udtagne af lens regnskaberne) i Rigsarkivets Militære regn skaber IV.D., nr. 40e.
4) Rinds Herreds Krønike i Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart, 7, 56c, bd. 1, fol. 22 og 33.
5) Viborg Landstings dombog 16388, B.24-548, fo1.519b.
6) Hald og Skivehus amters matrikel 1661-62 i Rigsarkivet, Rentekammeret 311.91, fol.149.
7) Hald amts matrikel 1664, Rentekammeret 311.138, matr.nr. 1832, fol.224.
8) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1681-82, B.24-648, fo1.380.
9) Samme 1674, B.24-643, fol.120b-23.
10) Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol.107b, samt afskriften af samme, Z.109, fo1.168.
11) Viborg landstings justitsprotokol 1700-09, B.24-102, fol.25b.
12) Hald amts skifteprotokol 1698-1725, B.3.8-67, fol.81.
13) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol.28.
14) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol 1740-1803, B.48.C-SP. 7, fol.87b.
15) Samme, fol.89.
16) Hartkornsspecifikation 1791 for Hald amt i hartkornsspecifikationer 1680-1795 i Viborg amtsstuearkiv, B.13-27.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup, 1991. [1]
|
|
|